Vi kan næsten alt
Vi er specialister i beskæring
og træfældning
Kompetencer
Typer af opgaver
Har du et træ, der skal fældes, kan du trygt stole på, at vi får træet fældet professionelt, så din have forbliver fin og tager så lidt skade som muligt. Vi har den fornødne uddannelse, erfaring og det rette udstyr til at udføre alle typer af opgaver inden for professionel træfældning. Vi klarer det på en effektiv og sikker måde og til en fornuftig pris. Hvis opgaven er træfældning med kran eller lift, så har vi også udstyr til det.
Vi løser alle opgaver indenfor:
- Træpleje. Udtynding, kronereduktion, fjerne døde grene, styning mv.
- Træfældning ved rod. Retningsbestemt fældning – indtrækning af vanskelige træer.
- Beskæring. Biologisk korrekt beskæring, så træet styres fra starten, uden at efterlade store sår, som kan være adgangsvej for råd, svamp og insektangreb.
- Sektionsfældning. Træfældning fra lift eller ved klatring.
- Rådgivning. Mange store træer kan reddes med den korrekte rådgivning, inden et byggeri påbegyndes.
- Risikotræer. Vurdering af risikotræer, krone-stabilisering og udarbejdelse af tilstandsrapporter.
- Revitalisering. Har dit træ taget skade pga. komprimeret jord, overskæring af rødder og lign. så kan vi måske redde det ved at revitalisere rodområdet.
Træfældning ved rod
Er der plads i haven kan træet fældes ved roden, det er billigere, men det laver også større skade i plænen, da et stort træ kan veje adskillige tons.
Sektionsfældning
Er pladsen trang pga. bygninger, eller er der planter og belægning, som vi skal passe på, er sektionsfældning/topkapning løsningen. Vi mestrer mange forskellige måder at fælde træet på, bl.a. ved brug af svævebane eller nedfiring.
Fældning ved klatring er ikke uden risiko, og bør kun udføres af uddannede personer! Den rigtige beslutning skal træffes fra starten, så der ikke opstår farlige situationer.
Rodfræsning
En billig og smart måde at få fjernet sine stubbe på. Når træet er fældet, skal du stadig køre udenom stubben. Vi kan fræse dybt, men for det meste kan 10-15 cm under niveau klare det, hvis der blot skal sås græs igen. Rodfræsning starter ved 950 kr. inkl. moms for op til 76 cm stub (diameter på det bredeste sted). Har du flere stubbe, får du et godt tilbud.
Beskæring
Den mest oversete og dog vigtigste opgave! Træer er skabt til at stå i en skov, hvor store grene naturligt skygges væk. I en have, eller ved en allé, er det vigtigt at vi får styret træerne fra starten. Det færdige resultat skal holdes for øje, selvom det er 20-30 år ude i fremtiden. Et træ, som ikke er beskåret i 10-15 år, er meget svært at rette op. Sårene bliver store, og de store sår er adgangsvej for råd, svamp og insekter. Derudover vil et stort sår hæmme træets vækst indtil det er groet sammen.
Hvis man kun stammer træet op, vil træet ikke udvikles korrekt, og man risikerer, at træet ikke får sin naturlige form.
Ved en korrekt beskæring, holder vi træets naturlige form, vi sørger for en stærk gren/stamme struktur, så grene og træ har de bedste forudsætninger i en storm, vi beskærer biologisk korrekt, dvs. vi efterligner naturens måde at overskygge grene. Derved opnår vi en naturlig forberedelse og udstødning af de grene, der skal skæres væk. Venter man 10-15 år med beskæring, kan det ønskede resultat måske være uopnåeligt, derudover vil det være langt dyrere, og langt mere skadeligt for træet, end hvis man beskærer en lille del hvert eller hvert andet år.
Kundeanmeldelser
Tak for opgaverne
Vi er meget stolte over vores anmeldelser!
Vi gør alt for at løse opgaverne til tiden, til aftalte pris og efter kundernes ønske.
Et lille skriv om at vi holder det vi lover – det ses ud fra anmeldelserne. Et tilbud består af tid, opgavebeskrivelse og pris. Vi er forsikret, vi lever op til skov- og naturstyrelsens miljøkrav.
Få et uforpligtende tilbud
Få et tilbud
uforpligtende tilbud.